For aftaler om Automatisk Kortbetaling gælder følgende vilkår i tillæg til MV Polerings Generelle Vilkår.
Ved modstrid mellem vilkårene går disse særskilte vilkår for Automatisk Kortbetaling forud.
En aftale om Automatisk Kortbetaling indebærer, at kundens betaling af regninger fra MV Polering vedrørende abonnement på vinduespudsning og tilknyttede tjenester,
sker ved automatisk overførsel af regningsbeløbet fra kundens betalingskort til MV Polering.
Den automatiske overførsel vil uanset betalingsdatoen angivet på fakturaen typisk ske om torsdagen i ugen efter udførelse.
I forbindelse med den første automatiske kortbetaling efter tilfmelding, vil den fulde skyldige forfaldne saldo på betalingstidspunktet, blive debiteret det tilmeldte kort og knyttet til den seneste forfaldne og ubetalte faktura.
Tilmelding til Automatisk Kortbetaling kan ske via Elektronisk Selvbetjening, under login på MV Polerings hjemmeside mvpolering.dk.
Ved kundens tilmelding til Automatisk Kortbetaling er kunden tilmeldt kvittering via e-mail (hvis denne er oplyst til os), hvorefter MV Polering senest 24 timer efter hver automatisk overførsel eller forsøg på automatisk overførsel vil fremsende en meddelelse via e-mail herom til kunden.
Ved kundens tilmelding til Automatisk Kortbetaling registrerer og opbevarer en tredjemand godkendt efter internationale sikkerhedsstandarder (PCI DSS - Payment Card Industry Data Security Standard) de nødvendige betalingskortoplysninger til brug for automatisk debitering af kundens betalingskort på vegne af MV Polering. Kunden kan til enhver tid ændre betalingskortoplysningerne. Kunden kan endvidere til enhver tid framelde sig Automatisk Kortbetaling under login på mvpolering.dk.
Hvis kunden er tilmeldt Automatisk Kortbetaling, og kunden ønsker at afvise betalingen af en regning, kan afvisningen ske ved henvendelse til MV Polering. Afvisningen skal ske senest nærmeste hverdag efter vinduespoleringen har fundet sted. Det er kundens ansvar at sikre, at det tilmeldte betalingskort er gyldigt og at betalingskortoplysningerne på mvpolering.dk opdateres ved udløb, spærring, bortkomst eller lignende, som kan forhindre automatisk kortbetaling.
Hvis kunden er tilmeldt Automatisk Kortbetaling, og den automatiske kortbetaling ikke kan gennemføres på grund af kundens forhold (f.eks. hvis betalingen afvises af kunden eller af kundens bank), er MV Polering berettiget til at fremsende en rykker til kunden. Rykkeren fremsendes pr. almindelig post eller pr. e-mail, hvis kunden er tilmeldt elektronisk kommunikation. MV Polering er berettiget til at ophæve aftalen om Automatisk Kortbetaling, hvis betalingen afvises.